Produktbeskrivelse

Gin Mare – der udtales Gin Ma-ray – er absolut en af årsagerne til, at spanierne er kommet på gin-landkortet. At denne gin er verdensklasse, bekræftes også af de mange priser og udmærkelser, den har vundet.

Siden 1835 har Giró Ribot familien produceret frugtlikør – og med tiden er også brandy og whisky kommet til. I 2008 blev Gin Mare udviklet og har siden gået sin sejrsgang verdenen over. Destilerias Miquel Guans´s, der er ejet af Giró Ribot familien, har til huse i et nedlagt Kapel i fiskerbyen Vilanova cirka 50 kilometer syd for Barcelona.

Der findes 6 ingredienser, som traditionelt indgår i gin: kardemomme, korianderfrø og enebær samt citron-, mandarin- og appelsinskal. I produktionen af Gin Mare bliver de 6 ingredienser destilleret hver for sig. Det gør de enkelte smage super intense og er med til at give Gin Mare den helt specielle bløde smag men stadig med et kraftigt udtryk, når de efterfølgende blandes sammen.